Under min datalogi- og matematikuddannelse (cand.scient i 1994) har jeg en lang række kurser med obligatorisk indhold. Det interessante er dog projekterne, hvor emnerne er mere eller mindre valgfrie. Grundlæggende kan man sige, at jeg har beskæftiget mig med statistik og numerisk analyse. Det er discipliner, som indeholder både matematik og datalogi. Et projekt består af en konkret rapport, og en eller anden form for produkt (f.eks. en matematisk model eller et program).

• Jeg har konstrueret en ideel talgenerator, som er baseret på et kaotisk ligningssystem, og jeg har analyseret talgeneratoren statistisk. Talgeneratoren vil teoretisk set danne vilkårligt mange uforudsigelige tal, hvis udgangspunktet er 1 tilfældigt tal.
• Jeg har lavet store analyser af komplekse data via multidimensionale kontingenstabeller, og jeg har konstrueret en stor statistisk model (ARIMA) for et pengeinstitut.
• Jeg har arbejdet med en massiv-parallel supercomputer med mange tusinde processorer (8192 for at være præcis). I denne forbindelse udviklede jeg algoritmer, som kunne behandle traditionelle matematiske problemer mange gange hurtigere end ellers.
• Jeg har konstrueret et programmeringssprog og en compiler, som kan give løsningen til koblede differentialligningssystemer. Compileren oversætter repræsentationen af ligningssystemet til en meget effektiv kode, hvilket gør, at løsningen findes mange gange hurtigere end ellers.
• Og så et par projekter mere om numerisk analyse...

Ud over matematik- og datalogiuddannelsen har jeg på universitetet haft en række kurser og projekter inden for andre fag, blandt andet fysik, kemi og molekylærbiologi.

I dag bruger jeg selvfølgelig primært min datalogiuddannelse, men jeg sætter stor pris på at inddrage matematik, statistik og numerisk analyse. Jeg har specielt forkærlighed for projekter, som omhandler et naturvidenskabeligt (eller videnskabeligt) område.

Og en lidt anden bemærkning: I slutningen af 80'erne og i begyndelsen af 90'erne anvendte man typisk Turbo Pascal (som i senere udgaver blev til Delphi), C og C++, samt det objektorienterede sprog SIMULA (SIMULA er det første objektorienterede sprog, og det kom frem i slutningen af 1960'erne. Det var langt forud for sin tid).